Instagram Facebook-f Youtube Linkedin-in Spotify

Biostriben – Gymnasie – Menneskekroppen

⇐ Tilbage til oversigt

Menneskekroppen

Biostriben for gymnasiet

Herunder finder du videoer, som er målrettet de gymnasiale uddanelser (STX, HTX, mm). Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.

Fordøjelsessystemet

I dette modul får du en introduktion til forskellige mekanismer, som er med til at styre vores krop og få den til at fungere. Du lærer bl.a. om, hvordan vi fordøjer vores mad, hvordan kroppen giver signaler ved hjælp af hormoner, og hvordan uønskede mikroorganismer bliver bekæmpet af vores immunsystem.

Fordøjelsessystemet

Denne video giver dig en introduktion til, hvordan vi som mennesker nedbryder den mad, vi spiser.

Opgaver til Fordøjelsessystemet

  1. Spytkirtlerne aktiveres af: (find det svar hvor alt er rigtigt)
    1. Duften og synet af mad
    2. Duften og tanken om mad
    3. Den kemiske nedbrydning
  2. Den mekaniske nedbrydning er:
    1. Aktivering af spytkirtler, som udskiller spyt
    2. Tænderne som tygger maden
    3. Duften og synet af mad
  3. Den kemiske nedbrydning er:
    1. Aktivering af spytkirtler, som udskiller spyt
    2. Tænderne som tygger maden
    3. Duften og synet af mad
  4. Lipase nedbryder:
    1. Aminosyrer
    2. Glucose
    3. Lipider
  5. Hvilke af nedenstående har alle en pH 7?
    1. Mund, svælg og spiserør
    2. Spiserør, mavesæk, svælg
    3. Mavesæk, mund og spiserør
  6. Hvor produceres galden?
    1. Lever
    2. Galdeblære
    3. Tyktarm
  7. Beskriv den peristaltiske mekanisme. Hvorfor er den vigtig?

Hormonregulering

Hormonregulering

I denne video kan du lære om kroppens signalering og regulering ved hjælp af hormoner.

Opgaver til Hormonregulering

    1. Hypothalamus er hjernens styresystem og stimulerer ______ til udskillelsen af forskellige hormoner?
      1. Histamin
      2. Hypotalamus
      3. Hypofysen
    2. TSH står for:
      1. Trypsin-stimulerende hormon
      2. Thyreoidea-stimulerende hormon
      3. Thyroxin-stimulerende hormon
    3. Hormonerne ADH, insulin og glukagon er:
      1. Steroidhormoner
      2. Peptidhormoner
      3. Kønshormoner
    4. Peptidhormoner dannes ud fra:
      1. Kolesterol
      2. Testosteron
      3. Steroider
    5. Hvad er funktionen af FSH og LH?
    6. Beskriv positiv feedback og negativ feedback

Kønshormoner

Kønshormoner

Denne video giver dig et overblik over kønshormonerne og den udvikling, som piger og drenge undergår i puberteten.

Før du ser videoen

Det er en fordel at se videoen om hormonregulering, inden du ser denne video.

Når du har set videoen

Når du har set videoen, kan du lave øvelserne nedenfor, sådan at du får stoffet bedre ind under huden.

Opgaver til Kønshormoner

  1. GnRH (gonadotropin releasing hormone) stimulerer ________ til udskillelse af kønshormoner.
    1. CNS
    2. Hypothalamus
    3. Hypofysen
  2. Hvad får piger til at vokse?
    1. Testosteron
    2. Progesteron
    3. Østrogen
  3. Hvad får drenge til at vokse?
    1. Testosteron
    2. Progesteron
    3. Østrogen
  4. Det gule legeme skabes ud fra:
    1. En follikel der omkranser ægget
    2. Et befrugtet æg
    3. Kønshormoner
  5. Under menstruationen stiger FSH, som stimulerer:
    1. Udskillelsen af progesteron og østrogen
    2. Æggestokkene til modning af æg
    3. Positiv feedback på FSH og især LH

Immunforsvaret

Immunforsvaret

Denne video giver dig en introduktion til immunforsvaret og de forskellige mekanismer, som hjælper med at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Før du ser videoen

Det er en fordel at kende til begreber som antistoffer og antigener, før du ser denne video.

Opgaver til Immunforsvaret

  1. Hvad er formålet med det ydre immunforsvar?
    1. At reagere på specifikke antigener
    2. At forhindre mikroorganismer i at trænge igennem
    3. At aktivere immuncellerne
  2. Det specifikke immunforsvar:
    1. Reagerer på specifikke antigener
    2. Er medfødt
    3. Har en hurtig reaktionsevne
  3. Det uspecifikke immunforsvar:
    1. Reagerer på specifikke antigener
    2. Er medfødt
    3. Har en hurtig reaktionsevne
  4. PAMP er: (find det svar hvor alt er rigtigt)
    1. Findes på leukocyterne og står for pathogen-associated molecular pattern
    2. En forsvarsmekanisme i immunsystemet og står for pathogen-associated molecular pattern
    3. Et sygdomsassocieret mønster og står for pathogen-associated molecular pattern
  5. Hvad øger blodgennemstrømningen og permabiliteten
    1. Leukocyter
    2. Histamin
    3. Antihistamin

Muskler

Muskler & Muskelkontraktion

Denne video er del 1 i videoserien “Muskler og Muskelkontraktion”. Her introduceres de forskellige typer af muskler, hvor vi går særligt i dybden med skeletmusklerne. Vi ser desuden opbygningen af muskler samt på muskelcelleanatomi.
Vi anbefaler, at man har en smule kendskab til den eukaryote celle på forhånd for at få mest ud af denne video.
Denne video er del 2 i videoserien “Muskler og Muskelkontraktion”. Her går vi helt ned på cellulært niveau, og kigger på hvad der sker helt fra, at vi beslutter os for at bevæge en muskel til, at det rent faktisk sker. Vi ser på den motoriske endeplade og på overførslen fra nervesignal til muskel. Vi kigger desuden på hvilke molekyler, der er ansvarlige for muskelkontraktion og til sidst på begrebet “tværbrocyklus”.
Vi anbefaler, at man har en smule kendskab til nervesignaler på forhånd for at få mest ud af denne video.

BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid og Anders Ellegaard.

null

Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Pernille her.

Pernille Ott Frendorf

null

Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Emma her.

Emma Holsey Kristiansen

null

Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Alexandra her.

Alexandra L. Zahid

null

Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.

Læs mere om Anders her.

Anders Ellegaard

null

Cecilie Amalie Neijendam Thystrup

Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.

Du kan læse mere om Cecilie her.

Hvad leder du efter?